Your cart is currently empty!
FAQ
Hvorfor tester Aarhus genbrugelig takeaway-emballage?
Aarhus Kommune vil gerne være med til at understøtte, udvikle og afprøve nye løsninger, der gør det lettere for virksomheder og borgere at tage klimavenlige valg. kommunen har oplevet en stigende efterspørgsel efter et fælles system, der kan håndtere logistikken omkring genbrugs-emballage. Et system, der kan bruges på tværs af butikker og restauranter. I samarbejde med TOMRA har Aarhus Kommune derfor igangsat forsøget med REUSEABLE. Det er samtidig håbet, at forsøget med pant på takeaway-emballage vil skabe en renere by med mindre affald.
Hvorfor er dette system det første af sin art i verden?
REUSEABLE er verdens første åbne system til genbrugeligt takeaway-emballage af sin slags. Et åbent byrumssystem betyder, at systemet kan bruges på tværs af butikker og restauranter i hele byen.
Hvad skal caféer og restauranter gøre for at kunne bruge REUSEABLE-systemet?
Systemets partnere skal blot købe REUSEABLE to go-kopperne fra vores webshop. Prisen inkluderer panten på 5 kr. inkl. Moms.
Hvor meget koster det at bruge REUSEABLE-systemet?
Systemets partnere skal blot købe Rotake Reuseable to go-kopperne fra vores webshop. Prisen inkluderer panten på 5 kr. inkl. Moms.
Hvor længe er panten gyldig på en RREUSEABLE kop?
Panten på 5 kr. bliver aktiveret, når kopperne bliver leveret til en partner. Panten kan udbetales i en periode på et år efter levering. Efter ét år udløber panten.
Hvor hurtigt får kunderne deres pant tilbagebetalt?
Panten returneres automatisk, når kunden afleverer sin kop i en pantautomat. Der kan gå op til to hverdage, før pengene er tilbage på kundens betalingskort.
Hvilket materiale er kopperne lavet af?
Kopperne er lavet af PP – også kaldet polypropylen. Det er en plasttype, der kan holde til kontinuerlig brug og vask. Når kopperne er blevet for slidte, eller af andre grunde ikke længere kan genbruges, kan plasten genanvendes til nye produkter.
Hvor mange gange kan en kop genbruges?
Det muligt at genbruge en plastkop hundredvis af gange, hvis koppen behandles med omhu.
Hvordan sikrer I, at kopperne er helt rene?
Alle kopper bliver vasket på et professionel vaskeri i Aarhus. Alle krav til fødevaresikkerhed overholdes, og emballagen gennemgår løbende kontrol.
Kan jeg som partner selv håndtere brugte kopper?
Det er desværre ikke muligt, at kunderne afleverer deres brugte kopper direkte hos deltagende caféer og resturanter af flere årsager:
· Kopperne skal overholde alle krav til fødevaresikkerhed, derfor bliver de vasket og kontrolleret på et professionel vaskeri i Aarhus.
· De fleste caféer ønsker ikke at modtage beskidt emballage over disken eller at skulle vaske de brugte kopper.
· Risikoen for tyveri eller svindel med panten øges, hvis udbetaling af panten skal håndteres lokalt.
Hvor kan jeg bestille REUSEABLE kopper?
Du kan nemt bestille REUSEABLE kopper til både varme og kolde drikke her.
Hvilke betalingsbetingelser og -metoder er tilgængelige for køb af kopperne?
Vilkår og betingelser for køb af kopper kan findes på Rotake-webshoppen. Betalingsmuligheder inkluderer kredit-/betalingskort eller faktura.
Hvad er den typiske leveringstid på kopperne?
1-4 hverdage.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke har modtaget mine kopper inden for leveringsfristen?
Kontakt reuse.rotake@tomra.com med dit købsnummer.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har modtaget beskadigede kopper?
Hvis du modtager defekte eller beskadigede kopper i din ordre, så kontakt os på reuse.rotake@tomra.com. Vi erstatter de beskadigede produkter med nye.
Er der et minimum for bestilling af REUSEABLE kopper?
Den mindste ordremængde for alle produkttyper er 200 kopper. Låg kan kun bestilles sammen med kopperne.
Kan jeg få mit eget logo på kopperne?
I øjeblikket er det ikke muligt at få sit eget logo på kopperne. Det vil muligvis ændre sig i fremtiden.
Hvordan kan jeg integrere REUSEABLE i min virksomhed?
Som partner har du adgang til en række gratis kommunikationsprodukter, der blandt andet kan fortælle dine kunder og ansatte mere om systemet. Materialet inkluderer oplæg til SoMe til egne kanaler, A-skilte, displays til kopper, plakater, klistermærker til din facade, en medarbejderguide mv.
Kommer der andre størrelser og modeller til jeres sortiment?
Vi vurderer løbende om det er relevant at tilføje andre størrelser og modeller. Du kan holde dig opdateret i webshoppen, hvor de nyeste produkter altid vil fremgå.
Er der plads til REUSEABLE kopperne under kaffedispenseren i en almindelig kaffemaskine?
Ja, kopperne har samme størrelse som standardstørrelserne for engangskopper. Vi er endnu ikke stødt på en maskine, hvor der ikke er plads til REUSEABLE-kopperne.
Hvordan holder REUSEABLE kopperne på varmen sammenlignet med en almindelig engangskop?
Dobbeltisolerede engangskopper holder marginalt bedre på varmen end REUSEABLE-kopperne. Bruger du koppen til te med 95 grader varmt vand, kan kopperne blive varme at røre ved.
En kunde har ved en fejl efterladt en REUSABLE kop. Hvad skal jeg gøre?
Hvis en kunde efterlader brugte REUSEABLE kopper hos dig, så aflever dem venligst i en af vores pantmaskiner. Det er ikke tilladt selv at vaske kopperne!
Må jeg skrive på REUSEABLE kopperne?
I udgangspunktet må du ikke skrive på kopperne, fordi det kan forringe koppernes holdbarhed og fødevaresikkerheden. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at kunne skrive på kopperne. Hvis det er tilfældet for dig, skal du kontakte os, så kan vi tilbyde vaskbare og fødevaresikrede tuscher, der er designet specifikt til vores kopper.